Kastrater
Her bor altid nogle pensionerede avlsdyr. Hvis de kan finde ud af at agere i flokken, så får de lov at blive på livstid. Hvis de har svært ved at finde ud af den nye status, så bliver de omplaceret. Vi elsker hver eneste af dem lige så højt som dem, der stadig kan "bruges til noget".

Wehnert´s Key West, lillatabbymasket hun. Stor, solid hunkat, der har for lidt hvidt på poterne til at udstille, men til gengæld har hun været en fremragende avlshun med lette fødsler, masser af mælk og bare så dygtig.
Stamtavle: https://www.fdkat.dk/Pedigree?id=81951

SC Wehnert´s Franz Jäger, brun klassisk tabbymasket han. Ja, han er opkaldt efter pengeskabet, du ved nok - han voksede op med en bedste ven, der hed Egon Olsen, så han kunne ikke hedde andet. Stor og meget solid hankat. Som den eneste kan han komme over hegnet i haven, så han går på tur som det passer ham. Han går med tracker det meste af tiden, så vi kan se hvor han er. I perioder går han virkelig langt - rekorden er næsten 11 kilometer på et døgn! Nej, vi synes ikke fritløb er en fantastisk ide. Men hvis han skulle gå op til 11 km på et døgn langs med hegnet, så bliver han jo vanvittig!
Stamtavle: https://www.fdkat.dk/Pedigree?id=233762

SC Wehnert´'s Kamille

GIC Wehnert´s Hollie Day er en brun klassisk tabbymasket hunkat, som har givet os flere gode kuld med meget søde killinger. Hun er ikke meget begejstret for fremmede mennesker, så som besøgende træffer man hende sjældent. Hendes begejstring for udstillinger er også til at overskue, så måske er hun bare gået permanent på pension fra al spotlys.
Stamtavle: https://www.fdkat.dk/Pedigree?id=234692

IC Pr Wehnert´'s Where Angels Rest. Blåtabbymasket hunkat, den sidste datter efter gamle EC Helios von Achor DSM.
De fleste vil synes at hun er for kedelig i typen, men hun har været forrygende dygtig i avlen, og det er nu engang mere vigtigt end at se godt ud!
Stamtavle: https://www.fdkat.dk/Pedigree?id=106345

Marie, vores ræverøde huskatte pige. Har gjort det fint på udstillingerne og er blev sin første sæson ligefrem National Winner, den mest vindende huskat i Danmark det år! Desværre har Marie et ganske nært forhold til sin madskål og er blevet for tyk, så hun kommer kun med nu og da.
Hun går frit, for ellers bliver hun endnu tykkere! Hun er sin tyngde til trods en meget dygtig musejæger; rekorden er 7 hjembragte spidsmus på en formiddag!!

Wehnert´s Desiree. Bruntabbymasket hunkat. Hun har klaret sig flot som ungdyr med 3 x Best In Show. Ingen ville have hende, og idet vi har både far og morfar og dermed ingen hankat til hende, blev hun neutraliseret. Hun er sød og sjov og flink til at lege med killingerne i huset.

Sjældent vi kan deltage i klassen for 3 Generationer! Men her lykkedes det ovenikøbet at vinde, omend ingen af dem er kastrater. Men jeg synes de skulle med ;)

Hello Dolly, bruntabbymasket hunkilling. I nyt godt hjem nu, naturligvis neutraliseret inden flytning.
