Killinger

Vores killinger vokser op som en naturlig del af familien. Når de må flytte er, de fyldt mindst 14 uger jvf. FIFe´s avls- og registreringsregler. De er vaccineret 2 gange med Tricat Trio, forsikret med Agria Altid, chipmærket og registreret i Katteregisteret. De har selvfølgelig Felis Danica stamtavle. De er endvidere neutraliseret, medmindre der i god tid inden er lavet en aftale om opdræt med en opdrætter, dvs. nogen som er medlem af en hovedklub og har erhvervet sig stamnavn. 

Seriøse henvendelser er altid velkomne, og vi viser gerne vores killinger frem efter forudgående aftale. Få en aftale på susannewehnert@gmail.com. Der lægges jævnligt glimt fra vores dagligdag op på facebook her.  Tag et kig, der er både aktuelle film og billeder.

Vi ser killingerne an til de er 6-8 uger, før vi viser frem - de skal være vaccineret første gang, inden vi lukker fremmede ind. Indtil da ser vi dem an og prøver at vurdere hvad de kan bruges til - om der skulle være noget til udstilling, eller om alle skal være forkælede kælekatte.

Årets første kuld 2026 er landet. 

Penny har været i Tyskland og fået et dejligt kuld på 4 efter Vigi vom Wiesenweg. De er født 5. april.

Ellie har fået kuld på 3 kuld efter Wehnert´s Vanderbilt den 14. april

C´´ Est Si Bon har født 2 skønne killinger efter Wehnert¨¨'s Vanderbilt den 22. april.

Venus venter kuld efter Hawkeye Carmetinas i slutningen af maj.

Mødre og killinger døser i sengen efter en ordentlig legetur! Ja, de er nok lidt forkælede, men hvis ikke de må være der, hvor vi er, hvad skal vi så med dem?