- X(O)X(O) - som er en rød hunkat
- X(O)X(-) - som er en tortie hunkat
- X(-)X(-) - som er en IKKE-rød hunkat
Det røde gen
Hvordan man får tortier eller røde katte?
Det røde gen kan være lidt en udfordring for opdrætterne, så lad os tage et nærmere kig på hvad det er, der gør det så specielt!
For det første er det røde gen (modsat de andre farver) kønsbundet, idet det kun befinder sig på X-kromosomet.
Og for det andet kan det drille noget så ihærdigt på nonagouti katte, dvs. katte som IKKE er tabby. Alle katte har mønster - men kun på dem, hvor der er "tændt" for agouti genet kan man se mønsteret. Dem kalder vi tabby. Men hos de røde.... gælder der andre regler, og det kan være svært at se forskel på om en rød eller creme er tabby (agouti) eller solid (non-agouti)!
Hvorfor er nogle katte sorte og nogle katte røde? Inde i hårstrået findes farvestoffet, som afgør hvilken farve katten har. Der er 2 forskellige slags, eumelanin og phaeomelanin. Eumelanin gør katten sort. Forskellige gener ændrer så på farven: b ("lyse-sort") bliver til chokolade, b(l) ("b-light" eller på dansk "b-lys") til cinnamon.
D (dilution, fortynder) laver dem om til blå, lilla og fawn. Men i princippet er alle disse farver sort i en eller anden udgave! Det er samme farvekort i hårstrået, men måden de ligger på skaber et optisk bedrag, så det vi ser er andre farver, f.eks. blå eller chokolade. Så i bund og grund er alle katte sorte. Hvis de da ikke lige er røde…!
Hos de røde og creme katte er det phaeomelanin, der er på spil. Vi kalder genet "O" for orange — det er vel meget rimeligt. Phaeomelanin virker ved at eliminere alt eumelanin, så farven ændres fra sort til rødt. Hos de sorte katte (og alle varianterne af det sorte) kan vi jo tydeligt se forskel på en tabby (agouti) og solid (non-agouti) kat. Men hos de røde bliver det pludseligt svært, for phaeomelanin er følsomt for både A– og aa (altså agouti/tabby og nonabouti/solid), så begge udgaver ser stribede ud!
Har man en tortie kat som er nonagouti/solid, så kan man ofte se, at den i det sorte er dybt, gnistrende sort og solid i farven — men i de røde områder er den stribet og ser pludselig ud som om den er agouti/tabby! Specielt hos korthårsracerne er det attraktivt med så få "ghost markings" som muligt på de solide, og ved ihærdig selektion af sit avlsmateriale kan man faktisk godt langsomt arbejde sig hen imod solide røde med fremragende farver uden helt tydeligt mønster.
Men skal vi komme tilbage til den anden drilske del af det røde gen, nemlig det faktum at det er kønsbundet! Det sidder på X-kromosomet, som er langt større end Y-kromosomet, der derfor ikke bærer nær så mange egenskaber. Kønskromosomerne kommer som de andre kromosomer parvis, og de afgør selvfølgelig kattens køn. Er de 2 kromosomer ens, er der tale om en hun, og de betegnes X. En hunkats kromosompar hedder altså XX.
Er de 2 kromosomer i parret forskellige kaldes de derimod XY - og så er kattenen han.
Det røde gen har sin plads på X-kromosomet, og det betegnes O (for Orange) Hvis vi herefter betegner de x-kromosomer, som bærer den røde farve, som X(O), og de som IKKE bærer den røde farve som X(-), får vi flg. muligheder:
For hankattene ser det således ud:
X(0)Y, som er en rød hankat
X(-)Y, som er en IKKErød hankat
Af ovenstående kan man se, hvorfor en hankat (normalt!)ikke kan være tortie:
For at blive tortie skal man have 2 x-kromosomer; et med den røde farve og et med den sorte farve, og det har hankatte NORMALT ikke! Der findes i sjældne tilfælde tortie hanner, og dem kommer vi tilbage til om lidt, men først skal vi lige se på nogle testparringer med rødt.
Hvad sker der, når man parrer…
To røde katte: X(o)X(O) (hunkat) og X(o)Y (hankat)
Her er alle de involverede X-kromosomer røde, og alle killingerne bliver røde.
En tortie hun og en rød han: X(o)X(-) (hunkat) og X(o)Y (hankat)
Alle killinger modtager fra faderen et rødt X-kromosom. (Han har jo ikke andre)
Nogle af hunkillingerne vil få det røde X-kromosom fra deres mor og derved blive røde.
Andre får det IKKE-røde X-kromosom fra moderen og bliver altså tortie.
Alle hannerne får et Y-kromosom fra faderen - ellers kunne de jo ikke blive hanner... Nogle får så moderens røde X-kromosom og bliver derved røde!
Andre får det IKKE-røde X-kromosom fra moderen og bliver derfor - IKKE-røde!
En tortie og en ikke-rød hankat: X(O)X(-)(hunkat) og X(-)Y (hankat)
Denne parring kan give tortie hunner X(O)X(-), IKKE-røde hunner X(-)X(-) røde hanner X(O)Y samt ikke røde hanner X(-)Y.
IKKE-rød hunkat og rød hankat: X(-)X(-) (hunkat) og X(O)Y (hankat)
Denne parring giver udelukkende tortie hunner X(O)X(-) og IKKE-røde hanner X(-)Y, for faderen har jo kun det éne, røde X at give til sine døtre.
En rød hun og IKKE-rød han: X(O)X(0) (hunkat) og X (-)Y (hankat)
Denne parring giver udelukkende tortie hunner X(O)X(-) og røde hanner X(O)Y. Moderen har jo kun røde X-kromosomer at give sit afkom.
2 IKKE-røde katte: X(-)X(-) (hunkat) og X(-)Y (hankat)
Denne kombination kan naturligvis hverken give røde eller tortie killinger, idet ingen af forældrene har rødt Xkromosom at give til afkommet.
Rødt er altså en dominant farve. For at kunne få killinger med rødt, skal man altså kunne se rødt på den ene af forældrene - farven kan ikke bæres skjult!
Husk også på, at "dilutionsgenet" (fortyndergen) fortynder farverne således, at brun (genetisk sort) bliver til blå, chokolade til lilla og rødt til creme, hvis katten har 2 udgaver af dette (dd).
Man kan altså i eksemplerne ovenfor selvfølgelig også træffe de tilsvarende farvefortyndinger - nemlig creme, blå og blåcreme (blåtortie).
Det var jo meget let og logisk, ikke? Eller måske skal man lige repetere det en 50-60 gange, før det sidder fast :)
Men hermed er det ikke slut, for vi skal også lige svinge tilbage til det med de tortie hanner! For rent genetisk kan det jo ikke lade sig gøre, vel?
Men ikke desto mindre findes de altså alligevel — nogle kilder angiver at omkring én ud af 3000 hankillinger bliver født som tortie! Hvordan kan det nu lade sig gøre?
Tortie hanner
Der findes hele 4 forskellige muligheder for at blive født
som tortie han.
Somatisk mutation: Hos nogle røde katte finder man små, sorte pletter forskellige steder på kroppen. De betragtes imidlertid ikke som tortie, for der er tale om en mutation der gør, at den sorte farve (eumelanin) alligevel "trænger igennem" den røde farve (phaeomelanin) enkelte steder. Denne slags mutation er selvfølgelig helt ufarlig og betragtes som en fejl i udviklingen under fostertilstanden. Kattene er almindeligt fertile og avler som røde.
XXY genotype: Den næste forklaring er et unormalt antal X-kromosomer. Kun ét X-kromosom ad gangen kan fungere i kroppens celler, og de fleste tortie hanner har et ekstra X-kromosom. (Ja, alle hunner indeholder 2 X-kromosomer, men kroppen inaktiverer det ene, hvorfor hunner lever fint med 2 X-kromosomer)
Kroppen indeholder 2 forskellige XY konstellationer, og hvis det ene er et X(O)Y, så får vi en tortie han. Da dette er en unormal sammensætning af kromosomerne, er denne udgave af en tortie han steril! Denne kromosomsammensætning kaldes også Klinefelder syndrom.
XX og XY mosaik: Den tredje forklaring er endnu mere usædvanlige kromosomsammensætninger, hvor katten består af en mosaik af XX og XY celler; XX og XXY celler eller XY og XXY celler. Skal en han blive tortie, skal han i hudcellerne bære både Xkromer MED og UDEN rødt.
Han vil sædvanligvis være steril som mosaik, men teoretisk kan hans kønsceller bestå af ene XY kromosomer, og så vil han være fertil.
Kimærer: Den sidste forklaring er kimærer (eller chimera, måske kender nogen bedre udtrykket fra det engelske sprog). En kimær et dyr, som har 2 eller flere forskellige populationer af celler, som er genetisk forskellige og somoprinder i forskellige zygoter (zygot= befrugtet æg).
Kimeraer har enten 4 forældre (2 befrugtede æg eller tidlige fostre smelter sammen til ét) eller 3 forældre (et befrugtet æg smelter sammen med et ubefrugtet æg, eller et befrugtet æg sammensmelter med endnu en sædcelle) Hver gruppe af celler beholder sine egne træk, og resultatet er et dyr, som er en mosaik af dele, som ikke passer sammen.
Forklarende eksempel: 2 puslespil, som har samme brikmønster - men forskelligt motiv! Man kan godt samle puslespillet, men motivet kommer jo til at se lidt spøjst ud.
Kimærer er ofte fertile, men afkommets fertilitet og udseende afhænger naturligvis af hvilken gruppe celler der har formet æggestokke eller testikler!
Som regel vil de rent genetisk kun avle som værende enten rød eller sort, fordi enten har det røde eller det sorte gen dannet hans testikler. Han kan også have et ekstra kromosom, og så vil han kunne avle som en tortie. Men så vidt jeg har kunnet grave mig frem til, så er det mest almindelige åbenbart at han kun er én af farverne, når han sættes i avl.

Kimærer kan også laves i et reagensglas! Det mest interessante er måske billedet her af det lille lamseben med besynderligt udseende pels! Det er en kimær (fremstillet i laboratorium...!) Det er ikke en krydsning mellem en ged og et får - man har altså ikke parret et får og en ged. Det er en kimær, dvs. at et befrugtet fåreæg og et befrugtet gedeæg er smeltet sammen og har givet en.... går - eller en fed....???!! Her viser pelsen tydeligt, at nogle steder på kroppen er det et får, der er fremtrædende, og andre steder er det geden, der har overtaget. Den slags halløj forekommer selvfølgelig ikke i naturen, da her er tale om 2 forskellige arter - men hvis man overfører det til katten, så kan man bedre forstå hvorfor en tortie han nogle steder er sort, nogle steder er rød, for det er jo samme arts æg der er sammensmeltet - derfor kan det sagtens forekomme i naturen. De er relativt sjældne, men ikke ligefrem nogen sensation. Det kan være svært at vide hvilken udgave en tortie hankat, er, men kan kan forsøgsvis lade ham parre eller lade ham blodteste, hvis man synes det er meget vigtigt at vide.
Foto: Dr. Gary Anderson, UC Davis

Vores huskat, Marie, til vesntre, sammen med en tortie tabby med hvid huskatte killing, som vi havde i pleje for et internat i sommeren 2024.

Marie, vores huskat, er et rigtigt hittebarn. Fundet i vejkanten ved siden af sine døde mor, der var kørt ihjel. Mariie var kun skind og ben, da nogen samlede hende op og afleverede hos en god ven, der er dyrlæge. Vi kon tilfældigt forbi, så Marie, forelskede os i den meget trætte, tynde men højtspindende lille killing. And the rest is history....

Kontessa er europæisk korthår, og hun er også tortie! Men idet hun også har 2 kopier af fortyndergenet, kommer hendes farver frem som blå og creme. Altså blå tortie tabby, eller blåcreme tabby.

Misty var endnu en fantastisk husmis, som blev indleveret hos en dyrlæge vi kender, og vi kom tilfældigt forbi. Vi havde 10 gode år med hende, indtil hun udviklede en tumor i et øje. De røde pletter siger i sig selv ikke noget om mønster, men de sorte pletter afslører at hun altså ER tabby.

Wehnert´s Golden Nugget, en fantastisk sød creme bicolor exotic, som vi selv opdrættede. Venlig som få katte, Gunnar elskede livet og vi havde stor fornøjelse af ham mens han levede.

Wehnert' s Guinevere, sort tortie klassisk tabby, der allerede som killing udviser meget tydeligt rødt.
